UDTALELSER:

 

Jeg nyder dit gravid-yoga-hold og alt hvad det indebærer! Din undervisning er en blid kombination og variation af øvelser med styrke, rolige og blide stillinger og afslapning. Dine fine inputs om baby, fødestillinger, fødsel, info sedler m.m. gør blot oplevelsen fuldendt. - Og ikke mindst med dig som underviser, din skønne personlighed, fuldender helheden og går smukt op i en højere enhed.”
Louise (Gravid yoga)

" Det har været meget gavnligt for mig på så mange måder at gå hos dig. Og jeg må sige at jeg roste dig til skyerne for især vejrtrækningsøvelserne, som gav mig så meget ro og overskud i mine veer. Grundet at jeg gik for tidlig i fødsel, så var det op ad bakke på hospitalet, da jeg blev beordret til at ligge ned konstant. Hvilket resulterede i at jeg i 13 timer kun åbnende mig 4 cm . Så til sidst bankede jeg i bordet og bad om at komme op at stå, så jeg kunne arbejde hende længere ned i bækkenet med de yoga øvelser jeg har lært på gravidholdet. Og efter kun en halv time med gode yogabevægelser åbnede jeg mig de 10 cm og en halv time senere var hun ude. Desuden brugte jeg rigtig meget øvelsen med at stå med hænderne op ad væggen og lave 8-tals bevægelser med hofterne, den hjalp også rigtig meget på smerterne under veerne. Tak for rådet om at man selv bestemmer, hvad man vil sige ja tak til eller nej tak til på hospitalet. Jeg holdt fast i min beslutning om ikke at modtage medicinsk smertelindring på noget tidspunkt. Jeg er overbevist om, at det skyldtes min fokusering på vejrtrækningen, så jeg kunne håndtere smerten."
Stinna (Gravid yoga)

 

"Maia, du er en sand yoga-engel. Jeg elsker din måde at være til stede på og din måde at guide på. Du er en nærværende og omsorgsfuld underviser. Jeg føler mig så godt tilpas imens vi laver yoga og jeg går altid hjem med en følelse af fred og ro i mit system. Tak Maia - du gør en forskel i mit liv."
Dott (Blid Hatha yoga)

 

"Jeg havde en god og hurtig fødsel og jeg brugte virkelig meget den dybe vejrtrækning samt mange af øvelserne fra gravid yoga holdet. Det virkede rigtig godt.  Det kom meget naturligt det med vejrtrækningen og øvelserne. Det var slet ikke noget jeg tænkte over, men lyttede bare til kroppen og prøvede at understøtte dens arbejde bedst muligt."
Sophie (Gravid yoga)

 

"Du er så utrolig velforberedt og præsenterer os altid for nye spændende øvelser - det er aldrig "det samme" hos dig.
Og det er så FEDT ! Den nænsomme måde du guider os gennem øvelserne på er guld værd. Og allervigtigst: den ro du udstråler er så smittende."

Anne Mette (Blid Hatha yoga)

 

"Tak for din gode undervisning og fantastiske råd du giver, som man kan bruge eller lade være. Det har hjulpet mig utrolig meget. Veerne gjorde så ondt og jeg forsøgte virkelig, at bruge de redskaber jeg har lært fra dig de seneste måneder til gravidyoga, så baby blev mere og mere forberedt på at skulle ud. "
Sanne (Gravid yoga)

 

"Under min graviditet, i takt med at min krop ændrede sig, ændrede min følelse og fornemmelse i min krop sig også. Gravidyoga var et ugentligt pusterum, der hjalp mig med at skabe kontakt til min krop igen og gav mig samtidig en lettere følelse i kroppen. Derudover var det også en dejlig måde at få ro på mit sind og føle en speciel kontakt til mit barn i maven. Til gravidyoga lærte du os også en øvelse vi kunne bruge, hvis vi havde lyst,  til at fortælle vores barn, at vi var klar til at han/hun kom til verden. En aften da jeg kunne mærke, at jeg nu var klar til at min dreng kunne komme ud, satte jeg min på hug, med hænderne foran hjertet imens jeg tænkte, at jeg var klar til at han kom til verden og at jeg glædede mig til at møde ham. Efter et par minutter rejste jeg mig og tænkte at det ville blive dejligt at se min søn snart (om en uges tid tænkte jeg. For der havde jeg termin). Tre timer senere gik mit vand og fødslen var i gang. Han var åbenbart også ret klar til at møde mig og min kæreste.
Det har været så dejligt at gå til gravidyoga hos dig! Jeg synes at du er rigtigt dygtig og en dejlig varm og rolig person."
Anemone (Gravid yoga)

 

"Jeg var i tvivl om gravid yoga kunne gøre en forskel for mig under min graviditet. Men jeg fandt hurtigt ud af, at især øvelserne med fokus på åndedrættet var en stor hjælp under min graviditet og også under min fødsel. Maias yoga inspirerede mig til at føde på alle 4 og det var en FED oplevelse at være så aktiv under veerne og selve fødslen af mit barn."
Malene (Gravid yoga)